Danskernes forbrugsmønstre efter alder og livsfase

Forbrug efter alder og livsfase: derfor er billedet ikke ens

Danskernes privatforbrug følger ikke ét fælles mønster. Alder, husstandstype og livsfase påvirker, hvad pengene går til. DI-analysen »Flere ældre og færre børn kan give modvind til privatforbruget« opdeler befolkningen i seks grupper: børnefamilier, enlige med børn, par over 60 år, par under 60 år, enlige over 60 år og enlige under 60 år. Alle analysens scenarier bygger på, hvordan befolkningen i 2023-udgaven af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse fordelte sig på disse grupper.

De danske husstandes sammensætning er under forandring. DI peger på, at en ændret befolkningssammensætning med flere ældre og måske også færre børnefamilier og flere enlige vil medføre betydelige ændringer i, hvad danskerne bruger penge på, fordi børnefamilier, ældre og enlige har forskellige forbrugsbehov.

Forbruget falder ikke samlet set. DI beskriver tværtimod, at en større befolkning over de næste 15 år vil føre til stigende forbrug. Sammensætningen forskubber sig: nogle typer varer og tjenester bliver efterspurgt mere, mens der andre steder er udsigt til stilstand.

Sådan kortlægges danskernes forbrug

Danmarks Statistik kortlægger privatforbruget i Forbrugsundersøgelsen. Den giver overblik over danske husstandes privatforbrug og belyser blandt andet, hvor mange penge vi bruger på restaurantbesøg, alkohol, transport og bolig. Under statistikemnet Forbrug findes desuden tal for, hvor mange penge danskerne bruger på forskellige forbrugsvarer, og for hvor meget elektronik de har i hjemmet.

I DI-analysen bygger alle scenarier på, hvordan befolkningen i 2023-udgaven af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse fordelte sig på børnefamilier, enlige med børn, par over 60 år, par under 60 år, enlige over 60 år og enlige under 60 år. Når DI beregner, hvordan demografiske ændringer påvirker forbruget, holdes faktorer som indkomster, alderssammensætning og husstandsstørrelse konstante.

Børnefamilier og enlige med børn

Børnefamilier og enlige med børn optræder som selvstændige grupper i grundlaget for DI-analysens scenarier. Et af DI's scenarier er en faldende andel af børnefamilier.

Scenariet skal belyse, hvordan en ændret andel af børnefamilier kan påvirke husholdningernes forbrug. Det er ikke en forudsigelse af en fastlagt udvikling.

Par og enlige under 60 år

Par under 60 år og enlige under 60 år indgår som to selvstændige grupper i grundlaget for DI-analysens scenarier. Et par under 60 år og en enlig under 60 år behandles hver for sig, når DI beregner, hvordan en ændret husstandssammensætning kan påvirke forbrugets sammensætning frem mod 2040.

DI fremhæver tøj, transport og restaurantbesøg som de forbrugsposter, der er særligt følsomme over for demografiske ændringer. For par og enlige under 60 år betyder forskydninger i deres andel af befolkningen især noget for efterspørgslen efter disse typer varer og tjenester.

Forbrugsposter følsomme over for demografi

Ældre over 60 år – og de nye onlineforbrugere

Ældre er en voksende gruppe med egne forbrugsbehov. DI nævner direkte en ændret befolkningssammensætning med flere ældre som en af drivkræfterne bag forskydninger i privatforbruget og skelner mellem par over 60 år og enlige over 60 år – ældre udgør altså ikke én samlet forbrugsprofil.

Danmarks Statistik dokumenterede i juli 2021 et skift i ældres forbrugskanaler: På to år kom der 75.000 nye e-handlende ældre, og særligt i aldersgruppen 65-74 år blev onlinehandel mere udbredt, med en stigning i andelen på 24 pct. fra 2019 (52 pct.) til 2021. Ældres forbrug foregår dermed i højere grad end tidligere også online.

Flere enlige ændrer forbrugssammensætningen

Enlige over og under 60 år indgår som to selvstændige grupper i grundlaget for DI-analysens scenarier. DI peger på, at børnefamilier, ældre og enlige har forskellige forbrugsbehov, og at en ændret andel enlige derfor påvirker sammensætningen af forbruget.

Et af DI's fire scenarier er en stigende andel af enlige. I analysen ses der nærmere på, hvordan det scenarie vil påvirke forbrugets sammensætning.

Frem mod 2040: flere ældre og færre børnefamilier

Frem mod 2040 forventer Danmarks Statistik ifølge DI-analysen, at den voksne befolkning i Danmark vil vokse med 4,2 pct. sammenlignet med 2023. Holder man alle faktorer, der påvirker forbruget – for eksempel indkomster, alderssammensætning og husstandsstørrelse – konstante, giver det en tilsvarende stigning på 4,2 pct. i husholdningernes forbrug, jævnt fordelt over alle de varer og tjenester, husstandene køber i dag. Beregningen belyser alene effekten af demografi og tager ikke højde for stigninger i realindkomsten (kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger).

DI opstiller fire scenarier: en større befolkning, en ændret alderssammensætning, en faldende andel af børnefamilier og en stigende andel af enlige. De to første tager afsæt i Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger og kan forudsiges med høj sandsynlighed. De to sidste afhænger af, hvordan vi ønsker at bo og leve i fremtiden, og er derfor mere usikre.

Demografiske fremskrivninger til 2040

Forbrugsmønstre er ikke statiske

Kulturmonitor bragte 11. december 2024 en artikel med titlen »Danmark Statistik gør status efter 60 år: Sådan har unge og …«. Udgangspunktet er, at tidens trends og samfundets generelle udvikling præger vores forbrug, og at tidernes skiften kan aflæses i Danmarks Statistiks statistikker.

Danmarks Statistik har temaet »Historien om statistik«, der gennem udvalgte nedslag i statistikkens historie udfolder det danske samfunds udvikling i forhold til tilblivelsen og udviklingen af statistikker. Forbrugstallene bør derfor læses sammen med generations- og tidsforskelle: det, en 65-årig køber i dag, er ikke nødvendigvis det samme, som en 65-årig købte for 20 år siden.