Hvilke betalingsmetoder foretrækker danske kunder?

Digitale betalinger er blevet danskernes standard

Digitale betalinger er blevet standard i danskernes hverdag, og kontanter fylder mindre. Ifølge Nationalbankens undersøgelse af borgernes betalingsvaner er kortbetalinger, mobilbetalinger og netbank i dag de centrale betalingsformer i butikkerne, mens kontantbrugen er faldet markant over de seneste år.

Nets' undersøgelse fra Sifo/Kantar peger samme vej: Betalingskort er den dominerende betalingsmetode blandt danskerne, og mobilen har fået en fast plads i den fysiske handel. En mindre gruppe holder dog fortsat fast i kontanter.

Kortet – især det kontaktløse – står stærkt

Kortbetaling er den mest udbredte metode i Danmark. Nets' undersøgelse fra Sifo/Kantar viser, at kun 1 pct. af danskerne ikke benytter betalingskort, at 45 pct. betaler med kort dagligt, og at 43 pct. gør det ugentligt. Det kontaktløse kort har overtaget det meste: I første halvår af 2024 udgjorde kontaktløse betalinger 95 pct. af alle kortbetalinger i Danmark – det højeste niveau i Norden, foran Norge (91 pct.) og Sverige (90 pct.). Forklaringen er ifølge undersøgelsen den veludviklede betalingsinfrastruktur: næsten alle betalingsterminaler accepterer kontaktløse betalinger.

Kortvalget påvirker forretningen. Nets' opgørelse, gengivet i Børsen 6. februar 2025, viser, at Dankortets andel af betalingerne i fysiske butikker er faldet fra 75 pct. i 2017 til 39 pct. FinansWatch rapporterede i november 2024, at Dankortets markedsandel er gået fra 70 pct. i 2019 til omkring 50 pct. Omkostningerne er ikke identiske: Nationalbanken vurderer ifølge finans.dk (5. februar 2025), at en Dankortbetaling koster samfundet 2,90 kr., mens internationale kort ligger på 2,30 kr. per transaktion. Indløsningsgebyrerne for Dankort steg i 2024 med ca. 9 pct. i gennemsnit pr. betaling, og regeringen arbejder på et lovforslag, der skal åbne markedet, så flere aktører end Nets kan håndtere Dankortbetalinger.

Udbredelse af betalingsmetoder i fysisk handel (2025)

• Andre kortbetalinger (kontant, kontaktet) — 5

Mobilen vinder frem i butikken og i hverdagen

Ifølge Nationalbanken foretages mere end hver tredje betaling i fysisk handel nu med en mobiltelefon. Det er særligt wallet-betalinger, hvor betalingskortet opbevares digitalt, der vokser. Apple Pay og Google Pay fungerer for brugeren i vid udstrækning på samme måde som kontaktløse kortbetalinger i butikkerne, så overgangen fra plastikkort til telefon er gnidningsfri. Nets' undersøgelse peger samme vej: Næsten en femtedel af danskerne foretrækker at betale med mobilen, når de handler i fysiske butikker.

MobilePay er en af de mest udbredte mobilbetalingsløsninger i Danmark. Nationalbanken opgør mere end 4,6 mio. brugere i Danmark, og MobilePay selv angiver over 4,6 millioner brugere og 200.000 butikker og webshops herhjemme. I 2025 håndterede MobilePay 603.156.074 betalinger i Danmark for i alt over 238.784.322.383 kroner – 1.652.482 transaktioner dagligt, en fremgang på 5,4 pct. i forhold til 2024. Gennemsnitsbetalingen var 394,65 kroner, hver dansk bruger benyttede MobilePay cirka hver tredje dag, og der blev i gennemsnit behandlet 19,13 transaktioner hvert sekund året rundt. Ved nytår rundede brugertallet 4.742.862 – 159.255 nye brugere i løbet af året.

Udbredelsen er bygget op over tid. MobilePay blev lanceret i 2013, og i 2014 blev straksoverførsler mulige i Danmark, så penge kunne overføres med det samme, døgnet rundt. Siden er Apple Pay (2017), Google Pay (2018) og Samsung Pay (2022) kommet til, og supermarkeds-apps baseret på kundens eksisterende betalingskort er blevet mere udbredte. MobilePay rækker også ud over landets grænser: Siden 2024 har det været muligt at sende penge mellem Danmark, Norge, Finland og Sverige; ved nytår 2026 var der sendt penge på tværs af Norden over en million gange, og alene i 2025 sendte danskere penge til en anden nordbo over 211.000 gange – oftest til Norge.

MobilePay's vækst og brug i Danmark (2025)

Vigtige milepæl for mobilbetalinger i Danmark

Kontanter: fra primær metode til beredskab

Nationalbanken opgør, at kontanter nu kun udgør 9 pct. af betalingerne i den fysiske handel, efter at brugen er mere end halveret fra 2017 til 2025. Nets' undersøgelse fra Sifo/Kantar viser samtidig, at 28 pct. af danskerne aldrig bruger kontanter som betalingsmiddel – en lille stigning fra 27 pct. året før og markant lavere end i Norge og Sverige, hvor andelen nærmer sig et flertal (41 pct. og 40 pct.). Kontanter er dog ikke forsvundet: Hver femte dansker betaler kontant mindst en gang om ugen, hvilket er det højeste niveau i Norden.

Der findes en fast kerne af kontantbrugere. 5 pct. af danskerne foretrækker stadig kontanter som primært betalingsmiddel, når de handler dagligvarer, går på restauranter og caféer, betaler transport eller bruger salgssteder i servicesektoren. Af de danskere, der bruger kontanter, gør en tredjedel det, fordi de synes, det er vigtigt, at kontanter bruges og stadig findes – i Sverige er andelen 45 pct. Nets' danske landechef Allan Bonke konstaterer, at kontanter fortsat er en del af danskernes hverdag, men at der er et gradvist skifte fra kontanter til betalingskort, og at stadig flere benytter mobiltelefonen til at betale. Nationalbanken peger på endnu en funktion: Kontanter anvendes i stigende grad som betalingsberedskab, hvis de digitale betalingsløsninger ikke fungerer som normalt.

Fordele og ulemper ved kontanter i dagens betalingsmiljø

• Fordele — Brug som beredskab ved nedbrud i digitale systemer; foretrukket af en fast kerne af kunder; tillader anonymitet

Fysisk butik og nethandel har forskellige favoritter

I den fysiske butik er kortbetaling fortsat dominerende, mens mobilbetaling vokser. Nationalbanken konstaterer, at mere end 9 ud af 10 butiksbetalinger er digitale. Online ser fordelingen anderledes ud: Ifølge Quickpay Index foretages næsten halvdelen af alle online betalinger i dag via en mobil wallet, så MobilePay, Apple Pay og Google Pay også er centrale i netbutikken – ikke kun i kassen.

Adyen beskriver, at kunder på mobilen ofte møder en unødvendigt kompliceret checkout-proces med flere omdirigeringer og ukendte betalingsmetoder, og at 17 pct. af afbrudte køb skyldes, at checkout-processen opfattes som langsom og kompliceret. Adyen peger på, at manglende mulighed for at gemme kort- og adresseoplysninger og for få betalingsmetoder er blandt årsagerne. Adyen spåede i 2023, at shopping på mobilen ville udgøre 70 pct. af alle e-handelssalg i 2024.

Hvad betyder det for danske virksomheder?

Start med kort og kontaktløst. Kortbetaling er nærmest allestedsnærværende, og langt de fleste kortbetalinger er kontaktløse. Næsten alle betalingsterminaler accepterer kontaktløse betalinger, så det er et grundkrav, ikke et ekstra. Læg dertil en mobil løsning, der matcher dansk adfærd; MobilePay er udbredt blandt både kunder og butikker, og mobilbetaling fylder allerede godt i fysisk handel.

Behold en kontantmulighed, hvis I har fysisk kundekontakt. Kontantbetalinger fylder mindre, men der findes fortsat en fast kerne af kontantbrugere, og nogle betaler kontant ugentligt. Nationalbanken beskriver desuden kontanter som betalingsberedskab, når de digitale løsninger svigter – en pointe, der især gælder, hvis jeres drift er afhængig af én betalingsudbyder.

Optimér den mobile checkout efter kundernes faktiske præferencer. Adyen fremhæver tre forudsætninger for succes: dedikerede flows uden at sende kunden til et eksternt domæne, checkout med færre trin og øget sikkerhed for slutkunden. Kendte betalingsmetoder – kort, MobilePay og wallets – bør stå øverst, fordi danske kunder allerede bruger dem i hverdagen.

Regn på kortøkonomien, før I vælger. Nationalbanken har vurderet omkostningerne ved Dankort contra internationale kort, og indløsningsgebyrerne for Dankort har været stigende. Regeringen arbejder på et lovforslag, der skal åbne markedet, så flere aktører kan håndtere Dankortbetalinger. Derfor kan jeres omkostninger og valgmuligheder ændre sig – aftaler og gebyrer bør gennemgås, når reglerne ændres.